21. jan. 2010

Billige studiebøger på videregående uddannelser

Studiestart eller blot starten på et nyt semester - Et tidspunkt som rammer de fleste studerende hårdt rent økonomisk, da der pludselig skal investeres i nye studiebøger. Da det kan blive en kostelig affære følger her mine råd til, hvordan du billigst kan få fat i dine bøger.

Find din bog billigt online på boghit.dk - Et værktøj som sammenligner priser på bøger på nettet.

Køb brugte studiebøger
Hvis du gider bruge en smule tid på nettet, så kan du hurtigt spare mange penge, hvis du køber brugte studiebøger. Ofte kan du finde dem helt ubrugte eller meget lidt brugte og spare op mod 50%.
Jeg anbefaler, at du søger efter brugte bøger på:



www.google.dk
www.pensum.dk
www.boligbasen.dk
www.dba.dk

Udover mulighederne på nettet, så vil ældre studerende på din institution ofte have bøger til salg (som de er færdige med at bruge). Enten kan du finde et ophæng på skolen eller selv lave et, hvor du angiver de ønskede bøger og noget kontaktinformation.
Afslutningsvist kan man forsøge, at trække på sit netværk via sociale medier eksempelvis facebook, messenger og twitter.

Bøger du bruger meget lidt
Har du en eller flere bøger, hvor du kun skal bruge et begrænset omfang, så kan du helt lovligt kopiere 20% af en bog - det lader sig ofte gøre på din institutions edb til en relativ overkommelig pris. Vi snakker 15-25 øre per kopi.

Ofte kan du også låne bøgerne på biblioteket og låne dem i op mod en måned.

Billige engelske bøger
Går du på et studie, hvor man i høj grad benytter bøger skrevet på engelsk, så kan du ofte spare en del penge via www.amazon.co.uk, hvor pundet for tiden står relativt lavt. Vær opmærksom på, at der er forskel på amazon.com og amazon.co.uk


Somme tider er man lige lidt for hurtig til at styrte ud og anskaffe bøgerne. Slå koldt vand i blodet og undersøg markedet først - det kan spare dig en del penge.

1 kommentar:

  1. Tak for nogle rigtig gode links - jeg var slet ikke klar over hvor mange bøger man kan finde på dba.dk!

    SvarSlet

Hvis du har spørgsmål eller ris/ros, så smid gerne en kommentar.